MENU

DI's DIGITALISERINGSINDSATS

GODE RÅD: Digitalt salg kan være vejen til nye kunder

BRUG DATA TIL AT KENDE DINE KUNDER
Mange virksomheder ligger inde med værdifulde data fra deres hjemmeside, web-annoncer, sociale medier og opgørelser af salg fra lager og butikker. Ved at strukturere og analysere data kan du få vigtig input til at skabe mere salg og produktudvikling.

DIGITALE SALGSKANALER SKABER NYE EKSPORTMULIGHEDER
En professionel hjemmeside er første skridt og kan være med til at tiltrække nye kunder i hele verden. Næste skridt er, at kunderne finder hjemmesiden. Overvej derfor forskellige sprogmuligheder, alt efter hvilke lande du vil eksportere til. Prioriter, at der er en ansvarlig medarbejder for hver salgskanal, men at kommunikationen er sammenhængende på tværs.

VÆLG DIGITAL KANAL MED OMHU
Brug digital marketing til at få præcis viden om, hvilke kanaler der passer bedst til din virksomhed. Hav et klart mål og lav aldrig f.eks. en social medie-profil bare for at gøre det. Digital kommunikation giver gennemsigtighed, fordi du kan måle effekten af din marketingindsats på såkaldte klikrater, likes, netkøb mv. Tilret derfor løbende valg af kanal.

digitalt salg graf

MÅLRETTET PR OG SOCIALE MEDIER GAV HANDVÄRK APS SALG I 17 LANDE PÅ ET ÅR

HANDVÄRK ApS blev grundlagt i 2015 og er en dansk iværksættervirksomhed, der designer og sælger kvalitetsmøbler. Virksomheden har fra begyndelsen fokuseret på at bruge sociale medier og PR som primær salgsstrategi. Derfor har HANDVÄRK ApS også fra start ansat en PR-medarbejder og lagt en strategi, der skal sikre en rød tråd i deres pressehistorier og indsats på sociale medier.

Det har resulteret i, at virksomheden på kort tid har kunnet nå ud til en stor kundegruppe og er blevet et kendt design i mange lande – uden at det har kostet en formue.

HANDVÄRK ApS bruger både de sociale medier som salgsplatform gennem egne profiler og samarbejde med kendte bolig-bloggere. For eksempel er navnet HANDVÄRK ApS blevet til gennem en konkurrence, hvor Founder & Creative Director Emil Thorup spurgte sine følgere på Instagram, hvad den nystartede virksomhed skulle hedde. E-handel og en engelsksproget hjemmeside har endvidere gjort det muligt for HANDVÄRK ApS at opnå salg i 17 forskellige lande på under et år.

handvärk

TEMAER OG CASES