MENU

DI's DIGITALISERINGSINDSATS

GODE RÅD: Sådan skaber du den rette blanding af kompetencer

REKRUTTER GENNEM DIT NETVÆRK
Søg efter gode kompetenceprofiler i dit netværk, din brancheforening eller dit lokale erhvervscenter. Brug dine medarbejdere til at få udbredt job­opslag og anbefale gode profiler. Husk, at digitalisering kan betyde, at I skal finde helt andre typer profiler end dem, I har været vant til at ansætte.

BRUG UDDANNELSESINSTITUTIONER SOM REKRUTTERINGSKANAL
Fang de interessante profiler mens de stadig er studerende – både danske og internationale. Indgå speciale- og projektsamarbejde, praktikordninger, tilbyd jer selv som case på uddannelsesinstitutionerne eller organiser virksomhedsbesøg.

SKAB DEN PROFIL DU MANGLER GENNEM EFTERUDDANNELSE
Efteruddannelse kan være den korteste vej til at få den medarbejder, du står og mangler. Skab overblik over, hvilke kompetencer I har, og hvilke I mangler. Undersøg de mange muligheder, der findes på alle uddannelses­niveauer og for alle profiler.

”Vi har brugt vores netværk med bl.a. leverandører og kursussteder til at finde it-programmører. Du kan ikke søge de profiler frem på Jobindex eller lignende.”

– Søren Ravn Jensen
Adm. direktør, Sjølund A/S

NSM A/S skaber nye jobprofiler med efteruddannelse

NSM A/S i Kolding producerer komplekse elementer i stål som underleverandør til store industrikoncerner inden for bl.a. fødevarer, medicinal og off-shore. NSM A/S har 34 medarbejdere, og medarbejderstaben består primært af ingeniører og industriteknikere.

NSM A/S har siden 2010 investeret massivt i komplicerede produktionsmaskiner og robotter. Det har ændret arbejdsopgaverne for mange af de 27 medarbejdere i produktionen. I processen har NSM A/S valgt at videreuddanne de ansatte, så de ikke blot kan betjene maskiner, men nu er de også med til at sparre med kunderne om procesoptimering, eller leder forbedringsprojekter i produktionen. En del har fået pc, visitkort og mobiltelefon, hvilket var utænkeligt for 10 år siden. NSM A/S oplever, at medarbejderne, på tværs af hele virksomheden, er blevet bedre til at arbejde sammen, efter at medarbejderne i produktionen har fået nye ansvarsområder.

NSM A/S er meget bevidste om, at de skal være alternative i deres måde at tiltrække kommende medarbejdere på. Derfor har de opbygget deres hjemmeside, så den primært henvender sig til kommende medarbejdere med tydelige jobopslag og billeder af de ansatte, uanset hvor man klikker på hjemmesiden.

nsm



VIDEO: Sådan finder du de rigtige it-medarbejdere

TEMAER OG CASES