MENU

DI's DIGITALISERINGSINDSATS

GODE RÅD: Digitale værktøjer åbner døre for eksport til nye markeder

SKAB AWARENESS PÅ NYT MARKED GENNEM SOCIALE MEDIER
Skab efterspørgsel på det marked, du ønsker at gå ind på gennem PR-indsats ca. 1 år før. Sociale medier er en billig måde at skabe opmærksomhed på. Målret hvilke sociale medier, du bruger til det enkelte marked.

BRUG E-LÆRING TIL AT UNDERSTØTTE DIN GLOBALE EKSPORTUDVIKLING
Invester i at udvikle e-læringskurser, der kan sikre en centralt defineret og ensartet indføring i virksomhedens kultur, visioner og selling-points, men tilpasset de enkelte medarbejderes sprog, forhåndsviden, og arbejdsopgaver. E-læring kan både bruges ved opstart af nye lokale kontorer, men også til løbende medarbejderudvikling.

VIDEOMØDER OG -INTERVIEWS GIVER TILSTEDEVÆRELSE TRODS DISTANCEN
Brug online video-tjenester til at komme tættere på de enkelte markeder både ved rekruttering af medarbejdere, samt til kontakt med lokale journalister for at understøtte PR-indsatsen for virksomheden.

”Det første, jeg gjorde som direktør, var at beslutte, at halvdelen af budgettet skulle bruges til eksport og at hyre et PR-bureau til at skabe opmærksomhed på nye markeder”

– Enrico Krog Iversen
Tidligere CEO Universal Robots A/S

UNIVERSAL ROBOTS A/S

Universal Robots A/S blev grundlagt i 2005 og udvikler og producerer lette og brugervenlige robotarme. Størstedelen af produktionen eksporteres.

Virksomheden har fra start haft en ambitiøs målsætning om vækst og det krævede eksport, da det danske marked er lille. I 2008, hvor Vækstfonden investerede i virksomheden, besluttede Universal Robots A/S derfor at bruge en lige så stor del af budgettet på eksport, som de brugte til produktudvikling. Det har resulteret i hurtig vækst og etablering på det europæiske, asiatiske og amerikanske marked inden for fire år.

Universal Robots A/S har brugt digitale værktøjer til at understøtte hele eksportrejsen. Det har de for det første gjort ved at lave en tidlig PR- indsats lang tid inden, de er gået ind på et nyt marked, hvor de har brugt digitale medier og sociale medier til at promovere virksomheden. Det har de gjort i samarbejde med lokale PR-bureauer og tilpasset indsatsen til, hvilke sociale medier der er relevante på det enkelte marked.

Virksomheden har samtidig understøttet eksporten og behovet for hele tiden at sikre at medarbejderne har de rigtige kompetencer, ved at bruge e-læring. E-læringsmodulerne har gjort det muligt let at tilbyde undervisning tilpasset til medarbejderne i de forskellige dele af verden. E-læring har været brugt både, når medarbejderne startede, men også i høj grad til at udvikle eksisterende medarbejders kompetencer i takt med, at virksomheden voksede og behovene og kravene skiftede.

universal robots

TEMAER OG CASES