MENU

DI's DIGITALISERINGSINDSATS

GODE RÅD: Brug bestyrelsen og hent input udefra

ANERKEND EGNE BEGRÆNSNINGER
Ledelsen kan godt igangsætte en digital udvikling uden selv at have ekspertise inden for området. Hent hjælp udefra, dér hvor virksomheden mangler kompetencer, ved at indgå partnerskaber med mentorer, virksomheder og universiteter.

BRUG DIN BESTYRELSES DIGITALE KOMPETENCER
Brug din bestyrelse til at løfte dig op over hverdagsudfordringerne. Lad din bestyrelse udfordre dig og få øje på nye digitale muligheder og sørg for at få digitale kompetencer ind i din bestyrelse. Komplementer evt. bestyrelsens kompetencer med eksterne samarbejdspartnere.

TÆNK STORT, START SMÅT
Vent ikke på at få ideen til den næste Airbnb, Skype eller Facebook. Fokuser på din egen forretning og de økonomiske grundvilkår og markedet. Start med at investere i små digitale initiativer med udgangspunkt i din virksomheds behov. Jo før du laver din investering, desto større markedsfordel får du ud af det.

”Som leder behøver du ikke forstå teknikken bag digitaliseringen.
Du skal forstå, hvad digitalisering gør for din forretningsmodel.”


– Poul Konrad Beck
Adm. direktør, Dansand A/S

FOR DANSAND A/S VAR VEJEN TIL SUCCES PARTNERSKABER

Dansand A/S producerer sand i forskellige sorteringer og specialprodukter til både professionelle og gør-det-selv-markederne.

Partnerskab og samarbejde med eksterne parter er blevet en del af Dansand A/S’ dna. Det har de gjort i erkendelsen af, at de kun kan skabe vækst ved at anerkende egne begrænsninger og hente kompetencer ind udefra.

Tilbage i år 2000 lagde Dansand A/S en ambitiøs strategi for at skabe vækst gennem digitalisering og automatisering. Som led i udviklingen frasolgte de halvdelen af virksomheden og indgik en alliance med en større belgisk søstervirksomhed, der kunne give dem større teknisk know-how til at udvikle den mest ffektive produktion. Det krævede store investeringer men gav virksomheden en konkurrencefordel, så de kunne opkøbe flere af deres konkurrenter.

Samarbejde med flere andre virksomheder og universiteter har siden da løbende været med til at udvikle virksomheden, både i forhold til produktudvikling og udvikling af virksomheden som organisation.

dansand



VIDEO: Sådan får du digital sparring

TEMAER OG CASES