MENU

DI's DIGITALISERINGSINDSATS

GODE RÅD: Kom godt i gang med automatisering

AUTOMATISER OG BEHOLD PRODUKTIONEN I DANMARK
Det er dyrt at producere i Danmark. Men med automatisering af produktionen kan man holde arbejdspladser i Danmark og nogle gange trække outsourcede dele af produktionen hjem. Samtidig øger automatisering ofte arbejdsglæden hos medarbejderne, da deres arbejdsprocesser forbedres, og de kan koncentrere sig om mere udfordrende arbejdsopgaver.

SYNLIGGØR BUDGET OG EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE
Automatisering af produktionen er ofte en stor omkostning i en virksomhed. Sørg for at lægge et budget, der synliggør tidshorisonten for tilbagebetalingen kontra produktivitetsforøgelsen. Tal med flere leverandører og få dem til at dokumentere effektiviseringspotentialet.

TAG UD OG SAML INSPIRATION OG VIDEN
Markedet for automatisering er stort. De mange valgmuligheder stiller også krav til, at man træffer de rigtige valg fra start. Benyt dig af netværk og besøg virksomheder, der minder om jeres, for at samle inspiration, inden den endelige beslutning tages.

industrirobotter graf

DYKON A/S FLYTTEDE ARBEJDSPLADSER HJEM VED HJÆLP AF AUTOMATISERING

DYKON A/S er en mellemstor dansk virksomhed, der producerer dyner. I 2007 stod DYKON A/S med en gæld på 55 mio. kr. Gennem en investering på over 25 mio. kr. i effektivisering, it og automatisering vendte man skuden. I 2013 betalte DYKON A/S den sidste del af gælden ud.

DYKON A/S tog i 2007 et valg om at trække deres produktion hjem til Danmark. For at kunne komme ned på samme omkostningsniveau som i Kina var målet, at de kunne fylde, pakke og forsende dynerne på under 5 minutter. Ledelsen hos DYKON A/S igangsatte derfor en disruption-proces, hvor et hold af medarbejdere fik til opgave at undersøge, hvordan man kunne benytte den nyeste teknologi og automatisere produktionen for at nå målet. Omkring 1½ år senere var det lykkedes at komme ned under de kritiske 5 minutter.

Automatiseringen betød også, at kvaliteten af dynerne blev bedre, fordi processen blev fuldstændig ensartet.

dykon

TEMAER OG CASES